Hovedmenu:
Anskaffelse
Hvad bør en killing møde af tilbehør når den skal ud i sit nye hjem?
Transportkasse
For at transportere din killing sikkert, synes jeg det er vigtigt at den har en transportkasse. En løsgående killing/kat i bilen er farligt både for den og dig.
Transportkasserne fås i mange forskellige udformninger og prisklasser, men det er vigtigt at den kan låses forsvarligt, så katten ikke lige pludselig er løs etforkert sted. Nogle foretrækker en blød taske og den fylder da heller ikke så meget når den ikke er i brug. Jeg hælder dog mest til de faste transportkasser, gerne med metallåger, da jeg synes de er mest sikker for katten, skulle man komme ud for et biluheld eller lign...men indrømmet, de fylder noget. Køb gerne kassen så stor at den voksne kat også har god plads (og briter vokser jo lææææænge)!
Kattebakke
En kattebakke kan man ikke undvære. Det kan være noget så simpelt som en opvaskebalje, men igen - briter blvier store og vil måske gerne have god plads på "badeværelset". Jeg foreslår du anskaffer dig en kattebakke med tag og låg, således at også kattegrus og lidt uheldig odeur bliver inde i kassen. Når du lige har fået killingen hjem er den måske ikke helt vant til at gå ind gennem lågen, men den kan tages af til lillemis har fået lidt bredere skuldre og pondus. Kattetoilet med tag/låg fås både i firkantet udgave og en trekantet udgave der passer til et hjørne.
Jeg plejer, når jeg har tømt mine kattebakker helt for grus at lægge dem i blød i Rodalonvand for at rense og desinficere dem samt skylle godt efter med vand, da Rodalon ikke lige er det sundeste for katte. Til gengæld kan afvaskning i Klorin få dem til helt at nægte at gå på bakken!
Husk at stille kattebakken så langt væk fra kattens madskåle som muligt og sørg for at katten kan komme til dem (dvs ikke lukke døren til toilettet, hvis det er der den er placeret).
Kattegrus
Kattegrus kan man også få i alle mulige udgaver. Her er et punkt jeg ikke synes man skal spare på...køb det bedste! Så lugter dit hjem ikke af kat og din skraldespand er også velfornøjet + du sparer tunge ture til købmanden.
Jeg har valgt at bruge klumpende grus, hvor efterladenskaber klumper sammen og nemt kan fjernes med en lille skovl.
Mine favoritmærker er Golden Grey Master eller Extreme Classic. De kan enten købes på internettet eller hos din lokale dyrehandler, mens du næppe finder det i dagligvarehandlen.

Mad
Her skal du heller ikke gå på kompromis..køb kun det bedste! Jeg fodre mestendels med tørfoder i forskellige varianter og din killing vil også få et udvalg med hjem herfra, så du kan se hvad den bedst kan lide før du investere i en større portion. Lad forøvrigt være med at købe kæmpeportioner til en enkelt killing/kat. Selvom tørfoderet kan holde længe, så mister det lidt smag og tørrer lidt ud, så katten bliver nemt træt af det.
Køber du et kvalitetsprodukt så vil katten få alle de proteiner, vitaminer, mineraler mv, som den skal have og det kan være svært at give den ved at fodre selv.
Gode mærker som vi fodre med er f.eks Royal Canin, Hills, Sanabelle mv.
En gang imellem kunne du måske godt tænke dig at give din kat noget vådfoder. Igen her skal du være kritisk over, hvad og hvor ofte du giver den det. Jeg plejer at sige at det er kattens "fredagsslik" (okay, der kan forekomme flere fredage i en uge), og hvor tørkosten er rugbrødet.
Du kan f.eks give:
Det kan også være at du bare vil have en god dåse kattemad stående. Her kan jeg anbefale mærker som
Det er så lækkert at det er lige før man selv kunne finde på at spise det! Fås i velassorterede dyrehandlere eller på internettet
Kradsetræ
Et kradsetræ må der til, hvis du vil skåne dine møbler. Det kan være et lille et eller et stort et med udkigshylder. De fås i alle størrelser og modeller, så det er bare at kigge på hvad der passer til dit hjem og pengepung.
Legetøj
Det her plejer at være en af de sjove ting man skal købe ind. Man kan spendere masser af penge for at finde ud af at killingen synes en vinprop, et sammenkrøllet stykke papir eller lign er meget sjovere end de farvestrålende ting man har købt hjem. Her må du prøve der ldit frem, men små (Bordtennis eller skum)bolde plejer at være et hit. det samme gør små tøjmus, gerne med catnip, diverse drillepinde eller en laserpointer. Men prøv dig frem og se, hvad lige din kat kan lide.
Grooming
Ja, en brite behøver ikke megen grooming eller pelspasning. Den fælder alvorligt ca. 1 gang om året i 3 ugers tid og der er det selvfølgelig vigtigt at få fjernet alle døde hår, både af hensyn til ens møbler, men ikke mindst for katten selv, der ellers vil slikke hårene i sig og det kan give nogel alvorlige hårboller at hoste op.
Jeg har investeret i en lille gummibørste, der vist ellers bruges til hunde og den er eminent til både at fjeren døde hår på katten og møblerne. Derudover har jeg en lille karte og en lille metalkam. Nogle katte nyder at blive børstet, mens der skal lidt mere overtalelse til hos andre.
En sjælden gang renser jeg øre på katten og holder lige øje med at alt ser normalt ud. Skal de have renset øre, så tager jeg lidt ørerens på et stykke vat og renser det ydre øre...ikke noget med vatpinde ned i øret. Ser der snavset ud dernede, så fyld øret op med ørerens, luk med øreflappen og gnid forsigtigt ca. 15 sek. Lad derefter katten ryste på hovedet og rens med et stykke rent vat. Synes du det sker tit du skal rense ører, så har din kat måske fået en infektion eller øremider, så tag lige et tjek hos dyrlægen.
Øjnene renser jeg med en vatrondel med sterilt saltvand (kontaktlinsevæske). Brug ALDRIG kamilliete, selvom det er et godt gammelt husråd. Det indeholder en masse småpartikler, der kan ridse hornhinden. Daglig "søvn i øjnene", der er noget rødligt/brunt noget fjerne jeg lige med en finger. "Snask" i øjnene, må aldig være gult, så er det til dyrlægen med det samme.
Neglene, specielt på forpoterne klipper jeg ca. en gang om måneden, for både at skåne møbler og lår. En kat der ligger i skødet på en kan jo blive helt salig og af bare fryd grave sine negle godt ned i låret og det ødelægger jo unægtelig lidt af fornøjelsen ved hyggestunderne! Så lige nippe den yderste mm af med en tr-i-ener eller en speciel klosaks. Det skal dog siges at jeg har til gode at møde den kat der synes dette er sjovt eller nødvendigt, så det gælder om at vænne dem til det mens de er små. Ellers gør dyrlægen det gerne, men koster jo kassen!
Vask af katten er oftest ikke nødvendig. Katte er meget renlige dyr og hader der kan sættes en pote på dem i den anledning! Jeg vasker dog nogle gange, hvis de fælder rigtig meget, da det tager rigtig mange af de døde hår. Hvis jeg synes det kan give noget til pelsen, så før de også en tur for evt. show, men det er mest colorpointvarianterne, der har glæde af det. Brug noget shampoo, der er beregnet til katte, da menneskeshampoo er giftigt for katte. Jeg kan umiddelbart anbefale Kate Winthers Terriershampoo (ja, okay, den er til hunde), men den holder det crisp i pelsen og er rigtig god. Kom katten i en balje, håndvask eller lign og fyld om med ca. 10 c, vand. Gør pelsen våd og gnid shampooen ind. Skyl meget, meget grundigt med en telefonbruser, måske 15 min, så du er sikker på du har fået al shampooen ud og tør så katten megt grundigt med et par håndklæder.